Hvad er halloween?

Halloween er en af de største højtider vi fejrer i Danmark. Faktisk er Halloween nok en af de største højtider på verdensplan, men hvad er Halloween egentlig, hvorfor fejrer vi det og hvorfor er det så stor en begivenhed hver eneste år?

Hos Xtravagant elsker vi temafester og tema-begivenheder. I denne artikel dykker vi mere ned i Halloween, så du kan blive klogere på hvad det egentlig handler om når der hvert år fejres halloween på den ene eller den anden måde.

Hvad er Halloween?

Så lad os starte med, hvad er Halloween? Jo, Halloween er en uhyggelig højtid der stammer fra en overtro om at de døde og mystiske væsener, vågner op til de levendes verden om natten mellem 31. oktober til den 1. november for at skræmme og hævne sig.

Det siges at man for 2000 år siden troede, at det er overgangen fra sommeren til de kolde og mørke tider. Man troede, at underverdenen på denne dag brød sammen, og at ‘døren stod åben’ mellem de dødes verden og de levendes verden, så det var nemt for de døde ånder og spøgelser at komme tilbage til de levendes verden.

Traditionen de fleste steder er, at klæde sig uhyggeligt ud, pynte uhyggeligt op. Det handler egentlig om at gøre det hele så skræmmende som muligt, for at skræmme de onde ånder væk igen. De onde ånder skal ikke tro at de kan vågne op om natten og skræmme – der dekoreres og udklædes derfor uhyggeligt, for at skræmme dem ned i graven igen, eller tilbage gennem ‘døren’ til de dødes verden.

Og hvem vil ikke gerne gøre det uhyggeligt for at skræmme de døde og onde ånder væk?

Hvornår er det Halloween?

Halloween er hvert år den 31. oktober. Det skyldes at de onde ånder på denne særlige nat, vågner op for at hævne sig og skræmme alle. Det siges at de døde nemmere vender tilbage til de levendes verden på denne særlige nat. 

Datoen er fast hvert år, uanset hvilken ugedag det lander på, så er det altid den 31. oktober hvert år.

Hvor kommer Halloween fra?

Den uhyggelig højtid og tradition kommer fra kelterne og er meget stort i USA.
Mange kender Halloween fra USA, men faktisk hører traditionen oprindeligt til kelterne i Irland og Skotland, I Storbritannien.

Grunden til at Halloween kom til USA og er blevet stort dér, er fordi det fulgte med de første kolonialister der rejse til USA fra Storbritannien, og derfra tog traditionen for alvor form.

Traditionen i Irland og Scotland stammer egentlig fra deres fejring af høstfest. Deres høstfest fejres på fuldmåne tættest på efterårsjævndøgn, hvilket for mange også kan være uhyggeligt. Navnet på deres høstfest er ‘Samhain’ og en keltisk høstfestival, som også i dag stadig fejres, men under navnet ‘Halloween’.

Samhain er også kendt som de dødes fest, og det siges at det kan betyde ‘sommerslut’ eller ‘sommerens ende’ hvilket også kan give mening ift. at man for 2.000 år siden troede på overgangen fra sommeren til de kolde og mørke tider.

Det siges at man i de hedenske tider brugte dagen på at lave bål og tage uhyggelige kostumer på for at ære de døde og skræmme de onde ånder væk. At ære de døde er dog en helt anden tradition, nemlig ‘Day of the Dead’, som stammer fra Mexico og fejres den 1. og 2. november. 

Halloween kan altså have rødder i mange forskellige traditioner og kulturer, altså både fra de hedenske tider, fra kelterne i England der fejrer deres høstfestival, og påvirkningen fra udviklingen i USA.

Hvorfor fejrer man Halloween?

Traditionen stammer fra høstfesterne i England og er siden kommet til USA og er gennem tiden påvirket af mange forskellige traditioner og kulturer, blandt andet Skotland, Irland og Kristendommen. Skotter og irer flyttede fra Europa for at søge lykken i USA og bragte halloween-traditionen med sig i 1800-tallet.

Præcis hvorfor vi fejrer halloween er lidt svært at svare på, udover at traditionen har været præget af forskellige traditioner og kulturer igennem tusinde år og vi ved jo alle, at som mennesker går vi meget op i at bevare traditioner.

Den overtroiske grund til at vi fejrer Halloween er dog selvfølgelig, at vi skræmmer de onde ånder væk, når de vågner op den særlige nat mellem 31. oktober til 1. november. Traditionen er at gør alt så uhyggeligt som muligt, for at skræmme dem væk.

Hvordan fejrer vi Halloween i Danmark?

Mange steder i Danmark er det normalt at fejre Halloween i efterårsferien, hvilket ligger omkring midten af Oktober. Det er altså ofte tidligere end det rent faktisk er Halloween. Årsagen er nok, at mange børnefamilier bedst kan finde tid og overskud til at fejre halloween når der er ferie.

Børn og voksne klæder sig uhyggeligt ud. Der pyntes op og dekoreres uhyggeligt.
Børn i alle aldre tager på rasle-tur eller Trick-or-Treat, ved at gå fra dør til dør og banke på. Når nogen åbner døren, råber børnene højt enten “Trick or treat” eller måske oftere “Slik eller ballade” eller “Gys eller guf”. 

Når børnene gør dette, er det selvfølgelig for at få slik eller andre søde sager og snacks. Får de ikke slik, laver de ballade – med andre ord så hævner de sig – ligesom de onde ånder kommer for at hævne sig, når de ‘kommer igen’ om natten.

Hvad er Trick or treat?

Trick or treat er når børnene er ude og gå og banke på døre. Formålet er at få slik eller lave ballade. Eller med andre ord – hævne sig, hvis ikke får slik.

Børnene skal have noget slik eller andre søde sager, fordi ellers kommer de igen!
Det gælder lidt det samme som de onde ånder der kommer igen for at hævne sig.

Børnene skal have slik, ellers hævner de sig!

Deres hævn kan være alt lige fra barberskum på ruder, i indkørslen, i hækken med videre. Det kan også være serpentiner og andet der spredes omkring, eller på, huset, for at lave ballade. Det skal selvfølgelig være sjovt for alle, selvom det er ballade. Men giv dem nogle søde sager, så kan du forhåbentlig være fri for ballade.

Nogen steder i Danmark er der hustande der går så meget op i dekorationen af deres ejendom, at man næsten bliver så skræmt at man ikke tør gå ind og lave trick or treat – det kan man jo så tænke over, om det er for at holde børnene eller de onde ånder væk, eller om det bare er fordi de synes det er fedt at gøre lidt ekstra ud af det – sidst nævnte er nok mest sandsynligt.

Hele pointen er hyggelig uhygge – altså med andre ord, skal det være uhyggeligt men sjovt, således at aftenen bliver hyggeligt for alle. Vi danskere elsker hygge, så sådan skal det også være, selvom det er uhygge og skræmmende.

Halloween udklædningsfester

For de de unge, er halloween nok mere end temafest end en fejring af halloween.
På gymnasier, efterskoler og mere eller mindre alle andre skoler, er det normalt at afholde halloweenfest med udklædning.

Der er det også fest med pynt og udklædning som traditionens tro. Alt lige fra græskar, guirlander, spindelsvæv og meget andet dekoration, og uhyggelige udklædninger, sætter et stort præg på disse fester.

Til disse typer af fester er det også meget normalt at man i baren kan finde uhyggeligt drinks og shots. Alt lige fra Jack The Ripper og Vampire Shots til The Zombie Cocktail og halloween punch. Der findes utallige af halloween shots og drinks, disse er blot 4 hurtige eksempler. 

Hvad skal vi bruge til at fejre Halloween?

Når der skal fejres halloween, så skal der selvfølgelig bruges noget uhyggeligt pynt og udklædning. Det er vigtigt at det er uhyggeligt, for at skræmme de onde ånder og mystiske væsener tilbage i graven!

Dekoration til hjemmet eller til festen, kan være alt lige fra simple guirlander med græsker, spøgelse, skeletter, flagermus osv. Det kan også være spindelvæv med edderkopper, hængende hvirvler med skræmmende flagermus og spøgelser eller blodige øjne – mulighederne er mange for at pynte op til en uhyggelig aften.

Til udklædning kan der anbefales noget mørkt og uhyggeligt. Det kan eksempelvis være en sort maske, flagermus øre, djævle horn, her er mulighederne også mange.

Skal det være rigtig uhyggeligt, kan du bruge halloween makeup i form af falsk blod og falsk hud, til at lave realistiske og skræmmende sår på kroppen.

Brug knapperne herunder for at komme til vores sortiment inden for halloween produkter, og bliv klar til årets halloween.

Alt halloween Pynt Udklædning Makeup