Kan knæklys genbruges?

Vi vil gerne gøre op for alle de rygter, myter, tips og tricks der er omkring, om knæklys kan genbruges. Nogen mener, at man kan lægge knæklys i fryseren efter brug, og knække dem igen til en anden fest. Dette er en myte som vi mener ikke er rigtigt. Alligevel er der dog noget om snakken i forhold til om knæklys kan bruges igen.
Alt dette vil vii gerne gøre dig klogere på her. 

Knæklys kan genbruges er en myte

Hvorfor er det vi mener, at det er en myte at knæklys kan genbruges?
Det mener vi, fordi vi ved at knæklys er lavet af to forskellige kemiske væsker, der er adskilt inde i knæklys røret med et tyndt lag glas. Når du knækker eller bøjer knæklyset, så ødelægger du dette glas. Efter glasset er ødelagt, vil de to kemiske væsker blande sig inde i røret. Der skabes en fluorescerende effekt når de to væsker blandes, og det er her lys-effekten opstår.

Når du nedfryser et knæklys efter brug, adskilles de to væsker ikke, og glasset sætter sig heller ikke på plads. Effekten kan ikke sættes på pause, og de vil derfor lyse indtil den fluorescerende effekt løber tør for energi.

Du kan få knæklys til at lyse længere

Typisk siger man at knæklys kan lyse i 4-8 timer, hvilket er meget standard for alle knæklys. Dog oplever vi i rigtig mange tilfælde at knæklys stadig lyser dagen efter en fest, og måske også længere tid. Det kan man blandt andet opnå ved at have dem under ultraviolet lys, eksempelvis under UV Lamper, eller under sollys. Både UV lamper og solen udsender nemlig ultraviolette stråler der får den fluorescerende effekt til at lyse op eller lyse længere tid.

Derudover kan et køligt lokale også øge lyse tiden på dine knæklys. Og vi tror at det er derfor nogen mener at man kan genbruge knæklys ved at lægge dem i fryseren. Fakta er bare, at hvis de lyser efter en tur i fryseren, så lyste de også inden de kom deri. Effekten er blot at de holder længere tid i fryseren. 

En anden grund til, at knæklys lyser efter en tur i fryseren, kan også være fordi, at de har lagt i sollys efter de er kommet op af fryseren. Det påvirker nemlig den fluorescerende effekt og dermed får dem til at lyse.

Effekten efter en tur i fryseren vil dog aldrig blive så god som et helt nyt knæklys, og der skal være helt mørkt før du kan se effekten på de brugte knæklys.

Den optimale løsning for genbrug

Når alt dette så er nævnt, så er der alligevel en smart løsning du kan bruge, hvis du gerne vil genbruge dine knæklys. Som skrevet har knæklys nemlig en fluorescerende effekt som kan påvirkes af UV lys.
Den bedste og mest effektive måde at få knæklys til at lyse igen efter de har været brugt, er ved at påvirke den fluorescerende effekt. Det kan du gøre ved brug af UV lys, fra UV Lamper.

Det betyder altså, at hvis du tager til en fest, hvor der er UV lamper, så vil dine knæklys lyse op på næsten samme måde som hvis du knækkede nogle helt nye knæklys.

Drop myterne om at lægge dine knæklys i fryseren, det giver ikke den ønskede effekt som mange tror.

Relaterede blogindlæg

Knæklys er ikke kun festtilbehør

Det er tydeligt, at knæklys har meget mere at byde på end bare at være [...]

Læs mere
Planlæg et sjovt natteløb for børn

Har du tænkt over at arrangere et natteløb for børn? Natteløb kan være en fantastisk [...]

Læs mere
Må knæklys smides i skraldespanden ?

Du har lige holdt en stor fest med knæklys, og du spørger nu: må knæklys [...]

Læs mere
Knæklys idéer

Vi vil her forøge at give nogle gode idéer til fester med knæklys, og hvor [...]

Læs mere
5 tips til det perfekte rave party!

Her giver vi dig 5 tips til det perfekte eller vildeste rave party! Disse fester [...]

Læs mere