Idéer til temafester

Uanset om det er festudvalget på gymnasiet, efterskolen, universitetet, arbejdspladsen eller andre der skal planlægge en fest, så er det altid rart at få idéer til temafester – det vil vi hjælpe med i dette blogindlæg, så det er nemmere at planlægge den næste fede fest. Vi har her samlet 10 populære temafester, som er valgt ud fra en afstemning vi tidligere har kørt for netop at finde ud af hvilke temaer der er favoritter, og dermed også kan sætte dem i rækkefølge.

Når det gælder idéer til temafester, så kan det godt være svært at finde på nye temafester, ift. hvad man evt. har holdt af temafester før i tiden. Nogen gange kan det også være svært at tænke kreativt, og det er blandt andet derfor vi har lavet en top 10 over idéer til temafester – nemlig, så det er nemmere for festudvalg og andre der planlægger fester, at finde det rette tema til festen, uden at bruge for meget tid på at tænke over mulige temafester.

Top 10 idéer til temafester

1. Rave fest

Det er måske ananas i egen juice, at Rave fest er den mest populære temafest, men med 32,9% af stemmerne i vores afstemning, er der altså ingen tvivl om at rave er favorit temaet.

Det er et tema der virkelig kan sætte gang i festen og være en form for icebreaker. Mange skoler bruger rave fest, både som introfest, men det er også et tema der bliver valgt igen og igen hele året rundt, når de forskellige festudvalg overvejer idéer til temafester.
Bed gæsterne ankomme i hvidt tøj, med rave maling og knæklys. Sørg for at der til festen er UV Lamper, da netop UV lyset er væsentlig for at dette tema bliver en succes. Derudover så sørg for at der er god og højt musik hele natten!

Sæson: Hele året (Primært Forår, Efterår)

Primært tilbehør:

Hvor meget UV Maling skal jeg bruge?

2. Lyskryds fest

Et tema der også er kendt som singlefest og trafiklys fest. Gæsterne er enten klædt ud i, eller bære et armbånd i, en af farverne Rød, Gul eller Grøn.
Farverne symbolisere deres civil status – altså om man har en kæreste, om det er lidt kompliceret eller om man er ledig og frisk på det hele.

Dette er også et tema der virkelig kan sætte gang i både ungdomsfester såvel voksenfester, da de valgte farver kan fungere som icebreaker – man har hurtigt noget at starte en samtale med. Perfekt som introfest, men kan også arrangeres året rundt. Det er et yderst simpel tema, hvor der ofte blot anvendes knæklys armbånd i de pågældende lyskryds farver.

Sæson: Hele året (Primært Forår, Efterår)

Primært tilbehør:

lyskryds fest

3. Hawaii fest

Hawaii fest er et rigtig sommer hit. Et tema der med solskin, varme og eksotisk stemning, hurtig skaber en god og sjov fest. Byg en bar der matcher Hawaii stilen, sørg for lækre drinks der matcher, eksempelvis Pina Colada og Blue Hawaiian.
Selvom dette er en sommer fest, kan man stadig sagtens afholde fester med hawaii tema hele året rundt. Hvorfor ikke bruge temaet til at få lidt sommer stemning eller gode sommer minder, selv i vintertiden?

Sæson: Hele året (Primært Sommer)

Primært tilbehør:

4. 90’er tema

90’er fester er populære fester for alle aldre. Både ungdomsfester, firmafester og voksenfester. Mange er fan af 90’erne enten pga. de store sing along 90’er hits, eller bare pga. neon farverne. 90’er tema er meget populært, og det ser vi blandt andet også med de store festivaler omkring i Danmark der hedder ‘Vi elsker 90’erne’. Klæd dig ud som en ægte 90’er rock musiker, rocker, eller gå fuld neon style med neon outfit.

Sæson: Hele året

Primært tilbehør:

90'er tema fest

5. Superhelte tema

En temafest med superhelte er for både børn og voksne. Find dine indre superkræfter frem og find et outfit med din favorit superhelt eller superheltinde. Skab en god stemning – måske kommer din superhelte partner også til festen?

Hos Xtravagant har vi desværre ikke nogle kostumer til superhelte tema, men ikke destromindre er superhelte tema blevet stemt ind på en 5. plads af vores kunder. 

Sæson: Hele året

Primært tilbehør:

  • Superhelte kustomer
Superhelte tema

6. Farve tema (én farve)

Lidt ligesom White Party, hvor alt skal være hvidt, så er stilen hér blot at vælge én valgfri farve som tema. Det kunne eksempelvis være grønt, som vist på billedet her ved diskokuglen. Dekorere festlokalet i den valgte farve og bed gæsterne komme i matchende farver, så der skabes en fed stemning.

Det er en simpel temafest at afholde, da det eneste vigtige for dette tema er, at så meget som muligt er den farve der er valgt som tema.

Brug alt lige fra balloner, servietter, dug, lys og meget andet som pynt i den valgte farve.

Sæson: Hele året

Primært tilbehør:

  • Balloner
  • Dekoration i den valgte farve
  • Tøj i den valgte farve
Farve tema

7. White Party

Du kender muligvis White Sensation, der er en kæmpe EDM festival succes i hele verden, også blandt andet i København mellem 2008 – 2012. Siden 2012 er det dog ikke blevet afholdt i Danmark, men det er blot en god årsag til selv at afholde White Party. En fest hvor både festlokalet og gæster er klædt i 100% hvidt – ALT skal være hvidt. En fest der blot kræver at alt er hvidt, det er nemt og billigt!

Sæson: Hele året

Primært tilbehør:

  • Hvidt tøj
  • Hvidt dekoration

8. Pyjamas fest

Mød op til festen i pyjamas og hyg dig med dine venner / veninder. En Pyjamas party er ikke bare for veninder og popkorn, det er faktisk også en velkendt temafest blandt gymnasier, efterskoler og universiteter med videre. Der er ingen yderliger regler til festen end at man skal være klædt i nattøj.

Sæson: Hele året

Primært tilbehør:

  • Dyner
  • Puder
  • Pyjamas / Nattøj

9. Kom, som du normalt ikke kommer, når du kommer til fest

Det unormale er sjovt. Dette er et anderledes og sjovt tema, der kan skabe mange grin og samtale emner. Formålet med temaet er, at gæsterne skal komme som de normalt aldrig kommer til fest. Dvs. Du skal ikke komme i dit almindelige ‘gå i byen tøj’ – Kom i alt andet end dét! Om det er som julemand, død zombie, eller en af dine bedsteforældres tøj, eller hvad det måtte være, det væsentligste for dette tema er blot, at du kommer som du normalt ikke kommer til fest.
Udklædning, badetøj, pyjamas, træningstøj, jakkesæt eller hvad som helst – bare det er anerledes!

Sæson: Hele året

  • Anderledes outfit, end normalt

10. Lande tema

Lande tema er en fest hvor hver gymnasieklasse tildeles hver sit land.
Det betyder, at eleverne skal klædes ud som personer fra det pågældende land, de er blevet tildelt. I baren skal der være drinks fra hele verden, og i DJ-pulten, skal der spilles musik fra hele verden – så der på den måde er noget der matcher alle de lande der er tildelt mellem klasserne.

Det er en oplagt gymnasie temafest, fordi hver klasse dyster mod hinanden om at være den bedste klasse til at klæde sig ud, så de bedst muligt fremstår som det tildelte land. Det er en perfekt intro-fest, eller eventuelt afslutningsfest på gymnasiet. Der kan eventuelt laves en præmie til den klasse der har klaret sig bedst.

Det kan bruges på alle skoler, ikke bare gymnasieklasser, men også efterskoleklasser, folkeskoleklasser, universiteter osv.

Sæson: Hele året (Primært Efterår)

  • Outfit der matcher stilen fra det pågældende land
  • Evt. landeflag
Lande tema

11. Festival tema / ROS (Bonus tip)

Et tema der er blevet enormt populært pga. Roskilde Festival, derfor kaldes ROS.
Specielt når alle festivaler er aflyst pga. Corona, er det oplagt at holde festival tema, så man ikke helt mister festival-oplevelsen i 2020. Lav så meget festival stemning til festen, som overhovedet muligt. Alt slags musik og enhver slags drikkevarer er velegnet til festival tema. Ølbong og festival fløjter er oplagt til at sætte gang i festen. Opstil et telt som camp – hvem på denne camp tyller hurtigst en ølbong?

Sæson: Hele året (Primært Sommer)

Primært tilbehør:

Festival tema

Ha’ en god fest!

Du har nu fået top 10 over idéer til temafester + en bonus temafest. De fleste af ovenstående temafester, kan bruges uanset om det er en ungdomsfest, firmafest eller anden fest. Der er selvfølgelig nogen der er mere velegnet end andre, afhængig af hvem man er og hvilken anledning der er til festen.

Vi håber at vores liste over idéer til temafester har givet god inspiration og kan hjælpe til at skabe en god fest for venner, familie, kollegaer eller hvem end festen er sammen med.

Husk at vi hos Xtravagant har et stort udvalg af fest tilbehør, med tilbehør til en lang række temafester. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at finde tilbehør til næste temafest, så tøv ikke med at kontakte os.

Har du brug for DJ med Lys og Lys til temafesten, så tøv ikke med at kontakte os eller vores samarbejdspartner NexusEvent.